Testpersoner søges

AnyBody Technology udvikler MoveChair, som er en gratis mobilapplikation, der faciliterer sjov og effektiv siddende træning. Formålet er, at alle skal have nemmere ved at tilrettelægge en fysisk aktiv hverdag. MoveChair kan være ideel for alle, som har nedsat funktionsevne, er udfordret på balanceevnen eller generelt har svært ved klassisk fysisk aktivitet. Ved at træne siddende er det med brug af app’en stadig muligt at få pulsen op, forbedre sin kondition og øge sin muskelstyrke. Analysér og hold styr på dine fremskridt, præcis som man kender det fra andre træningssapps – og så alligevel ikke. MoveChair´s innovative analyse-modul er basereret på AnyBody Technology’s mangeårige erfaring med muskuloskeletal simulering og analyse, og tager udgangspunkt i et gennemgående kendskab til kroppen og dens fysiologi.

 

Forbedring af brugeroplevelsen

AnyBody Technology søger personer til at blive en del af et testpanel, som vil være med til at teste konceptet og appløsningen og inspirere til forbedringer af brugeroplevelsen. Testpersoner i alle aldersgrupper søges, som anvender enten iOS eller Android mobiler. Testperioden forventes at starte i december 2020. Har du et ønske om at opnå en mere aktiv hverdag, og synes du, at det kunne være spændende at bidrage til udviklingen af et sundhedsfremmende initiativ – så tøv ikke med at kontakte Kristoffer Iversen på: ki@anybodytech.com.

Læs mere om projektet her på siden og/eller følg med på Facebook siden, MoveChairApp.